Frede Høst Denmark

Frede Høst Denmark er en designvirksomhed som er særligt kendt for deres ikoniske Raflebæger i træ. Virksomheden startede tilbage i 1995 som et far-og-søn-projekt med Frede og hans far, og drives i dag af Frede og hans datter, Emma Vang Høst, med produktion i Danmark.
Baggrund for samarbejde
I en tid, hvor mange danske designbrands konkurrerer om forbrugernes opmærksomhed, ønskede Frede Høst Denmark at styrke deres digitale tilstedeværelse. De søgte en strategi, der kunne vækste salget og øge kendskabet online – samtidig med at afspejle brandets kerneværdier og historie. For Frede Høst Denmark var det afgørende, at samarbejdspartneren havde en holistisk tilgang og kunne sætte sig ind i deres unikke verden, samt havde en forståelse for dansk designtradition og storytelling. Derfor indgik de et samarbejde med DOT & CO.
Løsning
Før samarbejdet med DOT & CO havde Frede Høst Denmark ingen dedikeret performance strategi og en begrænset digital tilstedeværelse. Den eksisterende webshop savnede både teknisk optimering og et design, der afspejlede brandets DNA. Vi startede med at bygge en ny webshop i Shopify, der skulle fungere som kernen i deres brand. Med en konverteringsdygtig og brugervenlig platform — og med plads til at præsentere både produkterne og historien bag — forenes deres brand-DNA nu med moderne e-commerce. Herefter udviklede og implementerede vi en paid social strategi på Meta, der kombinerer performance-marketing og brandopbygning. Gennem løbende tests af forskellige marketingvinkler i Facebook- og Instagram annoncerne, kombineret med kundeundersøgelser, identificerede vi hurtigt og effektivt de budskaber, der stod stærkest. På baggrund af disse indsigter tilpassede vi vores kommunikation på tværs af kunderejsen. Derudover opsatte vi automatiserede e-mail flows i Klaviyo, der formidler historien bag virksomheden og produkterne, kombineret med kampagne-mails i forbindelse med mærkedage, for at gøre produktet top-of-mind som gaveidé på de rette tidspunkter.
Frede Høst
CEO af Frede Høst Denmark